Karmapa, Ranjung Rigpæ Dorje,
som jeg mødte flere gange i halvfjerdserne, er det mest utrolige menneske jeg har været nær. At være i samme rum som ham, var som at være i Himmelen. Man ønskede ikke at være andre steder.
Hvis han rynkede brynene blev vi alle stille og urolige; smilede han var vi sikre -og alt var under kontrol. Hvordan kan man forklare en sådan magt? Han var som et barn, hans tilstedeværelse gjorde at ethvert forsøg på at "stille sig op" afsløredes, faldt til jorden. Så umiddelbar kærlig , spontan, accepterende kan man ikke være! Dog Karmapa var! Strålende, léende, bekymrende sig om enhver. En beskrivelse af Karmapa nærmer sig beskrivelsen af en gud. For var der nogensinde en levende gud, Karmapa var!


KARMAPA FORSTÅR NORSK
KARMAPA VISER MIG JESUS
KARMAPA ER!-og ikke hist-pist-orie!

Karmapa kom ind i mit liv i 1974. Jeg havde interesseret mig for Buddhismen i flere år og da -mahasiddhaerne-Ole og Hannah Nydahl bragte Kalu Rinpoches belæringer hjem og udgav dem på Rhodos i 72, skrev jeg til dem.
Jeg havde først fundet, noget der gav noget , hos Alan Watts; Zen og Taoisme: alt var spontant, selv det ikke-spontane: det gav en måneds Satori. Men snart var jeg frustreret, eller rettere, dybt deprimeret, og det eneste spontane hos mig var at kæderyge cannabis.
Da Ole svarede mit brev, kunne jeg mærke en ændring i atmosfæren.
Jeg havde optur en tid, men røgen fortsatte, og jeg følte mig ikke "værdig" nok til at nærme mig "den rigtige Buddhisme." Yoga og meditation hos dem jeg kendte, var for mig at se, blevet til noget overmenneskeligt og umenneskeligt, noget jeg ikke kunne rumme: de var på diæt, cølibatære, når de ikke var på stoffer eller alkohol. De kunne trække vand op med endetarmen og kikkede hånligt når jeg stod skæv ved pølsevognen. Så hellige mennesker?-jeg var på vagt.
Så hellere ryge og høre Pink Floyd. Men mine tanker kredsede hele tiden omkring Buddhisme og meditation. Så kom den rigtige nedtur.Vennerne flyttede og de gik skidt for os alle. Musikken mistede stemningen fra 67, junk og moneytrippet tog for alvor fat, kulturens dance macabre var gået ind i en ny fase-efter 72.


Så først i 74 følte jeg mig kvik nok til fysisk at nærme mig Buddhismen.
I Påsken gik jeg ned i Kælderen i Skindergade, ovenpå sang de om Satguruen Maharaji, Universets Hersker. Ole Nydahl startede med at sige: Her hos os, er der ingen, der er noget over nogen.
Fedt, tænkte jeg, lige mig! Jeg havde lært anarkisme hos Carl Heinrich Petersen i Viborg som teenager: direkte aktion! Ole huskede vores brevskrivninger, og jeg Tilflugt. Da jeg sad i toget hjem til Jylland, husker jeg, jeg tænkte: det var trals Karmapa, som jeg nu så og fik et billede af, for første gang, var lige så fedladen som Guru Maharaji, hvis billede dengang prægede gadebilledet. Tilbage på landet gik foråret videre, skovarbejde sammen med en hindumunk, hang ud med studenter og junkier på nedtrapning fra København. Først da sommeren gik på hæld, begyndte jeg på for alvor at kigge på Karmapas billede og meditere

.

Og Bum! Mit rum blev fyldt af blåt lys og jeg var i ekstase!
Få uger efter kom Karmapa til København- skulle jeg tage derover?
Han var jo overalt!



KARMAPA VED!

Men rastløs af natur, tog jeg til København, og i KB-Hallen, før Jul 1974, foran tusinde mennesker, så jeg Karmapa på tronen, levende og gyldent strålende vise Kronen.
Jeg var nu virkelig glad, overmåde glad! OH-MY GURU! Jeg stod i kø for at få en berøring af Ham. Hver gang jeg tænkte særligt prisværdige tanker om ham, og kiggede op på ham, på podiet,-kiggede han på mig og smilede. Selvom der var hundreder af mennesker, der myldrede omkring, var der 300 procent direkte kontakt! Karmapa er Ønskejuvelen: spontan medfølelse og kærlighed, Han tænker med ikke-tænkning, handler gennem ikke-handlen, befrielse eller ikke-befrielse kommer slet ikke på tale!
Han er Buddha, der viser sig i alle verdener, på den måde, der er brug for.
Ja, mange kan beskrive Ham bedre og mere præcist.
Han er altid den samme:
Som Solen,
der altid skinner på bjerget,
nogen gange er vi bare på skygge siden!


Jeg oplevede ting den Jul i 1974, der fuldstændig sprængte mine forestillinger om det fysiske univers, men nævner kun mødet med Karmapas nærvær, fordi nogle beskriver ham som en mand, der sidder og tænker: hvad skal jeg sige til denne person, jeg tror osv.
Sådan er det ikke!

Min tilstand dengang var sådan, at jeg tænkte på, var jeg bare Ramakrishna; da han oplevede noget "lignende", kunne han sidde i 30 dage og blive opvartet i et tempel. Jeg var hjemme i Jylland omgivet af ret uforstående mennesker, selv de, jeg havde taget lsd sammen med, kunne jeg jo ikke dele den nye dimension med. Min eneste ven, der var meget interesseret i sådanne ting, som yoga og karma, var
Uffe Hove, der senere er blevet berømt for sine evner til at bekræfte kvinder i deres masochistiske tilbøjeligheder.
Hans mor gav mig zoneterapi og de var rigtig søde, dog var de ikke modtagelige for mit budskab. Det var enkelt: tænk på Karmapa og sig hans navn. De var elever af en Guru, der krævede cølibat og bodsøvelser, så de synes vel det lød for let.
KARMAPA FORSTÅR NORSK
Da jeg kom ind til København i december 1974 for at se Karmapa første gang, gik jeg forbi buddhistcentret i kælderen på Skindergade.Der stod en del mennesker på gaden, der virkede temmeligt påvirkede i en positiv retning.Det lykkedes mig at få kontakt med en jeg kendte lidt, den norske professor der havde skaffet Skindergade 3, til både buddhisterne og Divine Light Mission.Han smilede noget fraværende og sagde:"Jag vet ingenting." på klingende norsk. Jeg slog følge med et par nordmænd hen på et cafeteria for aftens mad.Karmapa havde selvfølgeligt været i centret, og de fortalte om deres egen "omvendelse", der lignede min:Stoffer, hash, lsd og så mødte de Karmapa og blev taget med storm, forelskelse og velsignelse, så de droppede hashen og kemiens retur billet. Så gik det ellers mod Odd Fellow palæet, for at møde en odd fellow, Hans Hellighed.
Ja, det er utroligt hvad jeg oplevede den aften.
Men en af tingene blandt andre, var at jeg stod der i salen og kiggede op på Karmapa.Jeg bad for en ny verden, og som jeg så folk gå forbi og få velsignelse,som en berøring, priste jeg Karmapa for hans evner.Trætte mennesker, glade mennesker, mennesker der vidste de intet ku skjule, nærmest åndeligt nøgne gik de der og fik et løft og blev gladere -og mødt og elsket mere end de sikkert havde oplevet- siden de var helt små.Nyfødte kom de frem og gik ned som små sole .Overalt. Jeg kiggede på Karmapa. jeg tænkte:"Hvilken helt." Jeg tænkte nærmest i tunger. Det flød gennem mig af kærlighed."Karmapa! du som kæmper!" Jeg kom i tanke om den norske professor Sellin, og tænkte på norsk: "Dy sum kjempa." Jeg smilte og morede mig over at "Dysum Kjempa" var navnet på Karmapas første inkarnation i det tolvte århundrede.
Lige da kiggede Karmapa ned på mig-mindst 10-15 meter væk -på sin trone- midt i at velsigne folk, der alle kiggede op på ham, når de kom hen til ham. Han smilte til mig, med et blik, der sagde:"Jeg ved!" Ja, hårene rejste sig af fryd. Og sådan var det bare.Mere vil jeg ikke skrive ...
Praise the Lord!

KARMAPA VISER MIG JESUS

Ole Nydahl havde sine små intro-møder i tiden mellem de forskellige arrangementer og jeg hang rundt- godt blæst.Nogen gange vendte skyggesiden ud, efter fem år med fede i overflod, syre, downwers, uppers....En dag var det om bodhisattvaer, der lader sig føde for at hjælpe andre, Ole sku tale om, til os nyomvendte kræ.Kærligheden til alt levende-den ubetingede kærlighed er for dem større end Nirvana.
Ole fortalte om Tara, der fødes af en tåre, om Tjenresig, hvis tåre det er. Jeg havde lige læst Ebbe Reichs bog om Aleister Crowley, og han nævner at Crowley var en inkarnation af en åndelig energi. Det var før Reich hed Kløvedal. Han skriver bogen og dropper at interessere sig ret meget for Crowley og syre, og det okkulte. Men det ved jeg først, ja, sidste år-06.
Reich nævner Crowley, Wilhelm Reich som mulige hjælpe "ånder", Leary kommer helt naturligt ind også: men Crowley skikkelsen var mystisk for mig, idag ser jeg ham som humoristisk og tragisk. Men jeg rækker hånden op, da Ole er færdig og spørger:" Var Aleister Crowley en bodhisattva?" Da Nydahl nærmest råber :"NEJ!" får jeg det rigtig skidt, føler mig dum og meget landlig og føler jeg bare skulle gøre opmærksom på at jeg var der. Men jeg er rystet og forlader åndsfraværende lokalet.Går ud på gaden. Olfert Fischersgade. Drejer til venstre. Ved ikke hvor jeg skal gå hen. Fuld af selvbebrejdelser over ikke at kunne mine passwords ordentlig. Tumler jeg ned ad gaden, der temmelig mørk. Jeg kan ikke finde min rolle, blandt køvenhavnerene der taler tantrisk og lyder som de er født med de mongolske navne på barneskeen.Better get Lost!!Efter et stykke tid ser jeg et lys komme ud fra siden. Jeg møder ingen- men går mod lyset. Det er en dør der står åben, eller rettere en port, en dobbelt dør. Jeg kigger ind:Det er en kirke, hvor dørene står slået op ud mod gaden:kirken er tom for mennesker.Men der er lys overalt.
Elektrisk lys og henne foran alteret står Jesus, i Thorvaldsenshvide marmor skikkelse, med åbne arme. Jeg går frem. Tager hånden ned i lommen og finder fire kroner jeg putter i kirkebøssen-får min "indvielse"-og går. Karmapa havde vist mig en bodhisattva! Eller Jesus viste sig. Jeg ved nu de gode er på min side. Så jeg vil da gide på det fucking ego, hvor det så end er!!!


Året efter fik jeg penge i overskud og ku rejse til Indien og Nepal, for at studere Buddhismen i dens hjemlige omgivelser. Her havde jeg det held, at Karmapa også dukkede op i Kathmandu, mens jeg var der, og jeg mødte en masse af de gamle Lamaer fra de fleste tibetanske skoler.

H.H.Dudjom Rinpoche som velsignede mig i sin seng.

OM
AH HUNG BENZA GURU PEMA SIDDHI HUNG

Ja-og alle de søgende unge, kosmopoliter og eventyrere.
Men ikke mindst østlig og tibetansk kultur, som ikke var så paradisisk som jeg troede. Vi kan lære meget af tibetanerne. Den velsignelse og belæring, der trækker vesterlændingene til Lamaerne, er et resultat af tusinder af års meditation, meditation og direkte overførsel fra mester til elev i direkte linje, på et psyskisk og åndeligt plan, vi helt har mistet de fleste andre steder på vor plagede Planet.
Alt er i de tibetanske skoler, blevet holdt strengt og traditionelt, hvad angår undervisning.
Eleven fik øvelser, gik op i bjergene, udførte dem og kom så og blev checket, og fik nye øvelser. Det er det, der er styrken, men også svagheden ved traditionen.For hvordan kan det fortsætte?
Tibets isolation er brudt, så buddhismen er ude i en ligeså stor fare som resten af verden, hvad angår det, at holde fast ved det essentielle.
Bestikkelse, forfængelighed, misundelse, magtsyge og fristelser fra tilbedende kvinder. Hårdt at være munk, vil jeg tro! Eller bare anstændig, ærlig lama, der taler om, at "overkomme begær"-måske "på den anden side"- det vel noget helt andet? Ja, budene er mange på hvordan "den hemmelige lære" skal forstås, og praktiseres.

Som
Lama Tenzing Wangyal engang sagde: "I gamle dage var belæringerne hemmelige fordi ingen snakkede om dem. I dag , hemmelige, fordi alle snakker om dem."

Så lad os droppe det emne!

- OG KARMAPA?

HAN DROPPPEDE SIN UDSLIDTE KROP I 1981.

MEN HAN ER HER STADIG!!!

KRAFTIGERE OG KÆRLIGERE

END NOGENSINDE!

(

"I have realized for myself what you also are."
(Karmapa)

Tilbed ikke spejlet- se dig Selv!

OM AH HUNG SO HA
JEG VIL ATID VÆRE OLE OG HANNAH TAKNEMLIGE!!!

"We can never know who these beings are till we know our self" (Krishna Dass)

"Karmapa never died! Where could he go?" (Ram Dass)